min brille historie


Ja, hvordan startede det egentlig lige? Nu er det jo ved at være lidt tid siden at jeg fik erhvervet mig et par briller. Og derfor må det efterhånden også være på sin plads lige, at skrive et par ord om historien.

Det hele startede i februar. Hvor jeg begyndte at have ondt i hovedet fra morgen til aften, samt crazy ticks ved det venstre øje. Jeg har altid haft lidt et ”lazy” venstre øje, så ikke det var ikke så underligt at det var her at muskulaturen var gået hen og blevet alt for træt. Disse symptomer kom kort tid efter en stressende eksamensperiode, samt nyt liv som 100% selvstændig. Så jeg var helt sikkert mere presset end normalt, + tre børn ej at forglemme i hurlumhejet.

Jeg valgte ret hurtigt at tage erfarer, for jeg får somme tider kørt mig selv op til det værste senarie. Så jeg bookede tid til en synsprøve hos Synoptik i Rønne, fordi jeg dengang ikke vidste bedre. Da dagen kom, havde jeg taget Mads i hånden. Vi gik i gennem Snellemark centret, hvor vi kort inden udgang fik øje på den her lille lokale brillebutik. På skiltet stod der: ”gratis synsprøve” og jeg vidste at jeg om kort tid skulle op i Synoptik og betale hele 300 kr. for en synsprøve. SÅ hvad gør man? Man aflyser selvfølgelig sin tid i Synoptik og booker en ny synsprøve hos den lokale brillebiks i stedet.

Borre og Severin optik.

Her blev jeg virkelig mødt af venlighed og velkommenhed. Så jeg følte mig enormt tryg ved tanken om at det var disse mennesker der skulle give mig besked om evt. skavanker på øjnene. Dagen efter tog vi så endnu engang til Rønne. Her blev jeg taget godt imod af Michael, som er den ene ud af de to ejere, af den lille biks. Derudover står Mie og Julia klar i receptionen og sammen udgør de altså bare et knaldgodt team.

Når, synsprøven skulle jo foretages og jeg var spændt og lidt nervøs. Først sættes man ved en maskine, hvor billedet er helt slørret og gradvist bliver gjort mere og mere skarpt. Dette er med til at få øjet til at slappe af, så selve synsprøven bliver så korrekt som muligt. Efter ca. et kvarter var det overstået og jeg fik meldingen om at være både lidt nærsynes, langsynet og med en lille bygningsfejl. Særligt på mit venstre øje, som også var på dette at jeg oplevede de der ticks.

Okay, jeg var GLAD. For det betød at jeg skulle have briller og ikke en hjerneoperation. You know når man forstiller sig det værste…. Og så skulle jeg ellers i krig med at finde den helt rigtige brille. Hvordan gør man lige det? når man ikke er vant til at se sig selv med noget i ansigtet. Jeg troede jeg havde en ide om hvad der ville passe mig, men det faldt til jorden gang på gang. Haha.

På et tidspunkt får vi snakket om Michaels briller, som er en Yuniku brille, som Hoya har udviklet, og som er verdens første 3D tilpassede brille. Øh wow tænkte jeg bare og Michael formåede virkelig at tale den her geniale brille op. Brillen er altså formstøbt til dit ansigt igennem et 3D billede som bliver taget i butikken. Herefter taster man oplysningerne omkring ens styrker og daglige synsbehov ind, hvorefter maskinen kan udregne optimal placering af glassene ifht. øjnene til sidst tilpasses stellet udenom glassene til ens ansigt, alt efter hvilken model man vælger. På denne måde opnår man altså super god komfort på sin brille og det var altså det at jeg faldt for. Jeg tænkte, at jeg hellere måtte have mig en behagelig førstegangsbrille, så jeg var sikker på at jeg ville få den brugt. Derudover var og er det jo stadig en meget klassisk brille, lidt kontoragtigt, men helt perfekt til hverdag. Borre og Severin startede i 2018 med at være de første i Danmark med denne maskine, så det er faktisk lidt af en seværdighed.

Brillen blev herefter bestilt og jeg kunne derefter gå og vente skønne 14 dage på afhentning. Da vi kom hjem fra skiferie i marts, var brillerne klar til at blive taget med hjem. Jeg var så sindssygt spændt. Ticksne var inden da heldigvis forsvundet, og hovedpinen aftaget. Måske det var pga. en uges ferie? Anyhow. Jeg fik mine nyerhvervede briller med hjem og fik anbefalet, at have dem på så meget som muligt. Så det var selvfølgelig målet. Men puha de første to dage gik det meget med overhovedet at acceptere den nye forvandling. For pokker det føltes underligt at se sig selv i spejlet med sådan et par ”kæmpe” briller. Set i bagspejlet, havde et par lyse briller måske været at fortrække, så man det ikke virkede så bombastisk at skulle vænne sig til.

Men dagene gik og brillerne blev godkendt. Nu handlede det mere om at få vendt øjnene til den nye styrke. Shit det sejlede jo rundt i godt og vel 6 uger. Så der var meget tagen af og på i løbet af dagen. Men hey nu! Der sidder de altså bare som limet fast. Haha.

Jeg har jo løbende gjort mig nogle tanker omkring de her briller. Og personligt har jeg svært ved at skulle bruge dem til fx festlige lejligheder. Hvor det måske ikke er brillen der skal være i fokus. Derfor har jeg shoppet mig tre nye par, to i en lys og let udgave fra henholdsvis Lindberg og Humphrey's, samt et par fra Montana – som også fungere godt til hverdag, når de gode gamle har brug for en pause. Jeg synes det er helt genialt at have mulighed for, at kunne skifte imellem forskellige par alt efter humør og planer for dagen.

Da jeg lavede en spørgerunde for noget tid siden, var i mange som svarede, at i som minimum havde to par – og det kan jeg jo bedre forstå nu, efter at være blevet brilleejer selv. En virkelig skøn og helt ny accessoires for mit vedkommende. Jeg har en fornemmelse af at brillen er ret dominerende og er med til at give et ret fast udtryk, ift om man er klædt på til fest, hverdag, møde eller noget helt fjerde.

Lidt om de forskellige briller:

Disse fra Humphrey's er jeg blevet særligt glad for, da de er klassiske, feminine og neutrale med deres gennemsigtige glas. Jeg synes personligt at de passer sindssygt godt til mit ansigt og et par briller jeg føler at jeg både kan bruge til hverdag og fest.

Det andet par, fra Lindberg er også en klassiker. Det er den mest ”vovede” brille for mit vedkommende. Med dets oversize look og tynde stel. Det var ikke et par jeg umiddelbart havde forestillet mig at jeg ville bryde om, men jeg var på trods – vild med det fra start. De er en brille til når outfittet lige har brug for at blive løftet med 110, og så er de faktisk top moderne lige nu. Hehe.

Det sidste par fra Montana, de er mere afdæmpet, stadig særlige og mega fede. Og igen er der noget med det her oversize. I starten var jeg sikker på at brillerne skulle være små og ikke fylde noget, men det har ret hurtigt ændret sig. Og jeg er vild med at denne brille har et spil af mørke nuancer, så den ikke er helt ensfarvet, ligesom min første brille. Med mit mørke pandehår har jeg også fundet ud af at de lidt lysere briller passer mig en tand bedre, så hele mit ansigt ikke forsvinder i briller og hår.


Så ja, det var lidt om mit brilleeventyr. Som på bundlinjen har været en helt vild god oplevelse.

xx

LET'S GET IN TOUCH

Tlf.: + 45 53 52 00 09

Email: sofiehammerk@gmail.com

FØLG MED PÅ DE SOCIALE MEDIER

  • White Instagram Icon

Sofie Hammer 2018 Copyright © All Rights Reserved