coronakuller

.. når hvordan hænger vi så i fortiden? her i disse skøre Corona tider, som nu er forlænget til den 13 april? gad vide hvor længe vi mon skal være i dette limbo af uvished, usikkerhed og hverdags kaos. hvor alle dage flyder sammen til søndag og hvor der hverken er styr på op eller ned, fordi vi spiser morgenmad til aftensmad og ser film tirsdag formiddag. både børn og voksne bliver mere og mere kulrede af at gå så intenst op og ned af hinanden, uden at se andre mennesker og lege med andre børn. hvor livet primært går ud på at være smørbrødsjomfru for tre konstant sultne gribbe. hvor man skal lege underholdningsklovn og ikke kan gå på lokum alene. hvor urimelige tidlige eller sene tider på døgnet tages i brug, for at få arbejdet en decimal af det man plejer, for at kunne opretholde bare lidt fornuftige tanker i hjernerne og få en smule adspredelse fra de vanvittige dage, som fik jeg sagt - flyder ud i et.

så lige meget hvor mange romantiske tanker jeg kunne have haft om sådan et lockdown, hvor vi tvinges til at være sammen med vores nærmeste. og alt burde være idyl, fryd og gammen. hvor vi virkelig får kvalitetstid sammen som familie, får snakket, pjattet og leget. så kommer det bare ikke i nærheden af virkeligheden. hvor jeg konstant er på nippet til at eksplodere og gør det ofte indvendigt og på manden min og måske også oftere på mine børn end jeg synes hvad godt er. men denne situation er for mit vedkommende ude af kontrol og det gør mig en lille smule crazy. godt jeg har min mand som er nogenlunde fornuftig.


jeg føler mig på en og samme tid kampklar og opgivende. klar til at tage kampen op, som en forenet styrke, som jeg synes vi generelt udviser i befolkningen efter alle de restraktioner som Mette er kommet med, for at undgå smittespredning. men også en smule opgivende på det pædagogiske plan, hvor jeg synes det hele sejler for mig.


men jeg prøver dagligt at minde mig selv om, hvor heldige vi er, at bo i et samfund, der tager hånd om de dårligststillet. jeg er normalt ikke typen der går rundt og er stolt over min nationalitet, men i denne stund, der synes jeg vi danskere er ret seje.


så ja hvordan går det så på matriklen, det er som om at skrivestrømmen løb lidt løbsk. vi holder ud. vi prøver at navigere og jeg tager ny tider af døgnet i brug for at få lidt mig tid og udrettet lidt, andet end at smører pølsemadder. vi krammer og møsser og bærer over med hinanden - langt hen ad veje. vi går i haven og i skoven for at få luftet sind og krop og så vi spiser ekstraordinært god mad og snolder hver dag. jeg har overvejende gode intentioner om at få lavet min online yoga, men det glipper ofte og de der løbeturer er primært blevet ved tanken.


så selvom jeg i starten tænkte af det her lockdown ikke umiddelbart syntes at det ville ændre det store på vores hverdagsstruktur. så har det ændret rigtig fucking meget alligevel. og rent psykologisk ikke at vide hvornår det ender, det er en stressfaktor i sig selv. så det er langt fra ligesom en ferie - hvor vi jo også bare er sammen. men her er der en slutdato for den herlige galskab og det gør det derfor fuldstændig rart at spendere tid med dem man elsker. men når det hele er så uvist. det kan jeg få kryb over.

____

når jeg læser ovenstående tekst igennem, fornemmer jeg enormt mange modsatrettede følelser. jeg tror det jeg i bund og grund ender ud med er, at vi har det godt. vi passer på hinanden og andre ved at holde os for os selv. vi klare den på trods af udfordringer - der jo i bund og grund er ret så små taget i betragtning. så jeg vil blot sende et stort highfive og flyvemøs ud i æteren til alle. både familierne, mødrene, fædrene, dem der er alene, bedsteforældre, oldeforældre you name it. vi står sgu sammen hver for sig, og det er sejt lige meget hvor hårdt det måtte være i den enkeltes situation.


xx


LET'S GET IN TOUCH

Tlf.: + 45 53 52 00 09

Email: sofiehammerk@gmail.com

FØLG MED PÅ INSTAGRAM

  • White Instagram Icon

Sofie Hammer 2018 Copyright © All Rights Reserved