

FOTO & STYLING
WORKSHOP
FOTO & STYLING WORKSHOP
MED SOFIE HAMMER
UNDERVISNING I FOTOGRAFERING MED SMARTPHONE ELLER KAMERA.
KURSUS I STYLING. ENESTÅENDE NETVÆRK. FORPLEJNING. PÅ SMUK LOKATION.
HJÆLP TIL SELVHJÆLP
Har du brug for at få inspiration, input og nye kreative værktøjer til at synliggøre din virksomhed på sociale medier? Det kan jeg hjælpe dig med på denne workshop, så du selv kan håndtere færdighederne indenfor styling, fotografering og billedredigering af dine produkter til sociale medier (med fokus på Instagram).
Du behøver ikke fornemt udstyr, da du er velkommen med både din smartphone eller dit kamera. Jeg tager nemlig udgangspunkt i at bruge det som tilfalder dig nemmest. Efter et kursus ved mig, er du klædt på til selv at kunne producere lækkert, smukt og stemningsfuldt indhold til din butik eller virksomheds sociale medier.
Om du er en nystartet iværksætter eller har været i game’et i længere tid, er underordnet.
Jeg møder dig hvor du er!
Jeg har skræddersyet et introduktions-kursus til dig, der drømmer om at lære, hvad der skal til for at style og tage superlækre billeder. Billeder der får dine kunder til at tabe underkæben af begejstring og dit salg til at stige. På kurset deler jeg den mest basale viden og introducerer dig til en række af de mest effektive værktøjer indenfor 4 hovedområder:
Styling, fotografering, billederedigering og Instagram.
Så vær’ med, en hel dag i smukke omgivelser, i Lenes orangeri i Løve.
Hvor alle de rette settings er til stede. Her er plads til fordybelse, ro og til at tænke
kreative tanker. Der vil blive serveret en nærende og lækker vegetarisk frokost, samt snacks og kaffe/te undervejs. & du vil bruge en dag sammen med ligesindede, som vil skabe
grobund for et spændende netværk.
Har du ikke bil, kan du blive hentet og bragt på Slagelse station mod et mindre fee.
HVAD ER INKLUDERET:
MODUL 1: Intro til styling
Du får indblik i værktøjskassen med, hvad du har brug for til at style billeder, der inspirerer dit publikum. Du lærer om, hvilken type regi du kan bruge til at opnå forskellige effekter, lærer lidt om farver, komposition, baggrunde mv.
MODUL 2: Intro til fotografering med din smartphone eller dit kamera
Få hemmelighederne om hvordan du skyder appellerende og stemningsfulde billeder. Det kan være alt fra smykker, cremer, keramik, beklædnings dele eller hvad du kommer med af produkt. Du lærer lidt om lys, vinkler, fotostil og om hvordan du får fortalt din historie.
MODUL 3: Intro til nem billedredigering med udvalgte apps.
Lær hvordan du forvandler dine fotos fra at være gode til fremragende ved at bruge de værktøjer der findes i forskellige apps. Du vil være målløs over, hvor fuldkommen blændende dine fotos ser ud efter en tur gennem programmerne. Derudover modtager du 3 af mine presets, som du kan lade dig inspirere af.
MODUL 4: Intro til Instagram
Få nogle af de små tricks og kneb til at bruge Instagram strategisk til at skabe en sammenhængende og appellerende profil, som brander dig og dit virke hensigtsmæssigt, giver dig massevis af likes og nye følgere, samt fremmer salget af dine produkter eller ydelser.

FOR DIG SOM:
☼ ØNSKER AT UDVIKLE DINE FOTO FÆRDIGHEDER.
☼ ØNSKER AT OPBYGGE ET NETVÆRK.
☼ ELSKER AT OPLEVE, UDDANNE OG UDVIKLE DIG.
☼ VIL BLIVE KLOGERE PÅ HVORDAN DU STYLER.
☼ ØNSKER TIPS OG TRICKS TIL INSTAGRAM.
☼ VIL BLIVE SKARPERE PÅ REDIGERING.
ER DU BLEVET NYSGERRIG?

TAG DINE KREATIVE EVNER TIL NÆSTE NIVEAU
Jeg glæder mig helt ustyrligt meget til at byde dig velkommen i mit safe space og dele noget af min viden, inden for det emne jeg brænder aller mest for her i livet.
Kærligst Sofie