4. maj 2020
Jeg fortsætter her min triologi om Bornholm. Det bliver nok muligvis længere. haha. Men i dette skriv vil jeg dele mine tanker omkring det her med at skabe sig et nyt netværk og hvordan min oplevelse har været ift at få nye venner, som voksen. For hvordan i grunden sker det egentlig?___
Fay begyndte i børnehave kort efter, at vi var flyttet hertil. Det dejligste sted hvor alle tre børn går den dag i dag. En integreret institution med store udendørs arealer og med udsigt over havet. Perfekt. Herigennem lærer man jo andre voksne at kende og børn er generelt altid en god indgangsvinkel når man skal lære nye mennesker at kende. De er på fineste vis en dejlig icebreaker. Vi er virkelig ikke de bedste forældre til at engagere os i de aktiviteter der sker nede i selve institutionen. Det er muligvis kun en brøkdel vi deltager i. Men vi har alligevel fået et par venskaber og bekendtskaber derigennem, som vi værner om. Det skal jo også lige nævnes, at vi i forvejen havde vores venner på Nordly Vandrehjem, som ligger i udkanten af Sandvig. Dem brugte og bruger vi stadig rigtig meget tid med (når der ikke er Corona) og når man har små børn som os, så er tiden med venner jo bare begrænset. Så det er ikke fordi vi går og hungre efter store vennegrupper vi kan feste og drikke vino med, som da man var ung ;)
Derudover så startede Mads på uddannelse i Rønne, og herigennem mødte han et kærestepar, som den dag i dag også er blevet nogle af vores rigtig gode venner. Så det handler rigtig meget om kemi og for os er det ret tydeligt, at det har været vigtigt at både Mads og jeg fungere med de nye ”potentielle” venner.
Det er svært at give opskriften på at få nye voksenvenner. Men jeg tænker at det handler om at være åben og deltage i de fællesskaber der er tilgængelige og som er i tråd med ens interesser. Det er som sagt en del nemmere når man har børn. Men vi har også god erfaring fra den gang vi boede i Canada og kom til et sted med helt nye nationaliteter og endda fra mange steder af verden. Her handlede det meget om, at vi alle havde en interesse i de omgivelser, altså naturen vi boede i og hvilke aktive aktiviteter man kunne udfolde sig med. Derudover fik vi tætte venner fra de steder hvor vi arbejdede, og man danner automatisk hurtigere venskabelige bånd, når alle har hjemsted andre steder i verden. Man bliver pludselig del af en ny familie, der alle er nye det givne sted. Og vi som mennesker har alle brug for en form for fællesskabsfølelse.
At flytte rundt i Danmark og skabe nye bekendtskaber er næsten sværere. Folk har ofte nok i dem selv, har familie og venner i nærheden og søger umiddelbart ikke nye venskaber og har derfor ofte tendens til at være mere reserveret. Men i et samfund som Bornholm, hvor mange i vores aldersgruppe er tilflyttere, så er der en helt klar og meget større åbenhed overfor hinanden. Mange af os har stået dér et par år før, som de nye forældre i flokken og vi har alle brug for åbne arme, for at føle os velkomne.
Det var lidt tanker omkring voksenvenner og nyt netværk det sted man man bor. Jeg har jo derudover et stort netværk igennem mit arbejde, det skal man helst have når man er selvstændig. Og så har vi en god håndfuld venner og self. familie som vi ses med.
Men jeg gad godt vide om nogen af jer har erfaring med at skabe nyt netværk og nye venner? Eller har spørgsmål til emnet? Det er jo ikke så super udtalt... og jeg synes faktisk at det er ret interessant. :)
Så kom glad hvis du har noget på hjertet.
xx