20. juni 2020
Tredje og sidste del... Men denne gang skriver jeg lidt om hvilke tanker (eller mangel på samme) vi gjorde os inden vi tog springet___
Der er mange der kontakter mig på baggrund af, at de overvejer eller skal flytte til Bornholm. Og generelle spørgsmål som disse bliver stillet. Jeg vil prøve at give mine svar, så det måske kan hjælpe nogen på vej, i drømmen om en anden tilværelse.
Hvilke overvejelser gjorde vi ift job?
Da vi flyttede, var jeg i gang med min multimediedesign uddannelse i Slagelse. Men jeg var så heldig at blive tilbudt at fjernstudere det sidste år – så jeg forhåbentligt kunne færdiggøre uddannelsen. Og det gjorde jeg med bravur. ;) Mads er uddannet svejser, men har i mange år drømt om at arbejde i servicebranchen, da han er virkelig god til mennesker. Så han startede faktisk på serviceøkonomuddannelsen, der afvikles i Rønne. Et rimeligt oplagt fag at beskæftige sig med når man bor på Bornholm og turistsæsonen fylder så meget ift erhvervet. Derudover har vi hele tiden haft en ide om, at jeg skulle kunne leve af min virksomhed og af de opgaver som jeg får ind som fotograf, grafisk arbejde + min IG.
Rigtig mange på Bornholm er enten iværksættere eller ansat i det offentlige, igennem kommunen, på skoler eller i sundhedsektoren. Der er jo rigtig mange gamle mennesker, som der skal tages af. Men på Bornholm er der altså også rig mulighed for at være kreativ ift sin arbejdssituation. Det er måske ikke muligt at få præcis den stilling man drømmer om, hvis man har en speciel uddannelse bag sig, fordi mulighederne er få ift virksomheder. Men til gengæld bliver man langt fra set ned på, hvis man begiver sig ud i drømmen som selvstændig, og der er mange gode økonomiske hjælpemidler herovre - som skal støtte op om små projekter hist og her. Hvis jeg fx skulle have en fastansættelse som multimediedesigner eller lign., skulle jeg muligvis søge mod København hvis jeg sådan rigtig skulle finde noget der var interessant.
Gode råd til at bosætte sig på øen?
Vi valgte at leje et sted at bo, frem for at købe noget – for at være sikre på at vi overhovedet kunne holde ud at bo her. Det er helt klart mit bedste råd. For hvis man ikke føler den alligevel, så er det altså nemmere at komme af med sin lejekontrakt, frem for et hus man har købt og betalt. Det vil også være nemmere at finde det fede hus, når først man bor herovre, for rigtig meget hushandel foregår i det interne og private og det er sjældent at det gamle guld kommer på gaden.
Havde vi nogen bekymringer inden vi flyttede?
Vi er ikke typerne der bekymrer os så sindssygt meget. Så nej. Vi var bare mega klar på nye oplevelser, så det var helt sikkert det vi havde for øje. Den der kriller i maven, overskyggede ligesom alt hvad der måtte være. Okay det er lidt løgn. For jeg havde kun en måned forinden født Knud og det var jeg lidt spændt på hvordan ville gå. Men vi blev enige om – at så længe, at vi var sammen som familie, så skulle det nok gå. Og det gjorde det også i de store grove træk. Men set i bakspejlet var dette nok også grunden til, at jeg ikke kunne fuldamme ham mere end til 4 måneders alderen. Så det har nok været en mere stresset situation, end jeg følte det, da jeg stod i det. så tiden med baby-ro blev taget lidt fra Knud og jeg og det kan jeg måske ærgre mig en lille-bitte smule over den dag i dag – men på den anden side, så fortryder jeg ikke at vi flyttede. Det var ligesom nu eller aldrig – da tilbuddet om det hus kom. Det var at slå til ”nu” eller glem alt om drømmen på Bornholm.
Havde vi nogen forventninger?
Vi havde en forventning om at det ville blive et mere roligt liv. Men livet med børn bliver aldrig rigtig roligt. Det er altid lidt kaotisk i min optik. Der vil altid være sure dag og glade dage. Vi havde også en klar forventning om, at vi ville bruge naturen rigtig meget. Det gør vi også i vores lokalområde. Men vi er faktisk utroligt dårlige til at kører andre steder hen på øen. Hvorfor spørg du nok? Nok fordi vi har en hverdag her, vi har ting vi skal nå, vi har et liv planlagt og hvor tit leger du egentlig ”turist” der hvor du bor eller besøger de ting der er i nærheden. Det sker måske en håndfuld gange om året, at vi tager længere væk end Sandvigstrand og det tog mig fx 2 år før jeg var på Hammershus – selvom det ligger lige i baghaven. Men de steder mange besøger når de er på besøg her, de mister ligesom ens interesse når man flytter hertil. Og det er også lidt løgn det med at vi ikke kommer nogen steder, men det er i et langt mindre omfang end jeg havde forventet. Jeg håber at det vender når alle børn selv kan gå (langt) – og vi kun behøver en bæresele til nødstilfælder. For pt. er det ret umuligt at tage vogn med de fede steder, hvor landskabet bugter sig vildt. Haha.
Hvad laver Mads?
Mads er freelance og laver små projekter hist og her for forskellige virksomheder. Derudover passer han vores tre dejlige børn, hus og have og er på mange måder husfar. Hvorimod jeg så arbejder. Kønsrollerne er en smule anderledes herhjemme end den stereotype fordeling. Men det vil jeg skrive mere om i et andet indlæg. Derudover hjælper han mig med at tage billeder, holde øje med børnene når vi er på fotoshoot og så er han vel også min private kok. Haha ;) tror i han bliver glad for min beskrivelse? Om ik andet så er den ret så sand.
Mit bedste råd til tilflyttere?
KAST JER UD I DET. heldigvis er Danmark jo et lille safe spot her i verden og vi har seriøst de vildeste muligheder for at tage chancer og prøve noget nyt. Vi har et samfund der griber os, hvis vi falder. Og har du gjort det rigtigt, så er der økonomisk hjælp at hente hvis alt går galt. Jeg ved godt at det kan føles nervepirrende, men jeg kan varmt anbefale at leve lidt on the edge engang imellem, for det sætter livet så dejligt i perspektiv og man bliver så meget klogere.
Det vi helt sikkert ikke havde overvejet var:
Vi er glade. Vi er rigtig glade for at bo på Bornholm. Den eneste rigtig store ulempe er afstanden og at det til dels indebærer en del pendling for mit vedkommende i forbindelse med min arbejdssituation. 3 ud af 5 af os kaster op på færgen, så det er også altid noget vi lige skal tage tilløb til og vi rejser derfor sjældent. Men det vigtigste for os er, at vi er lykkelige der hvor vi bor i vores hverdag. Og 3 år det samme sted er pt rekord for vores vedkommende. Nu må vi se om det vare ved eller om trangen til forandring kommer snigende på et tidspunkt. ;)
Har du flere spørgsmå nu?
Så skyd løs og jeg vil lave en opfølgning.
Tak for at læse med___
xx